Det er forlagets hensigt, i en tid med puritanisme, tørre koncepter og blanke overflader, at dvæle ved paraderummets iscenesættelser. Revner og sprækker i iscenesættelsen forekommer. Disse brud har forlagets største interesse.

Med venlig hilsen billedkunstner Anne Dyhr

Anekdote:

Min mm

Når jeg sidder og kigger i min havesofa, vasker op eller lytter døvt til P1 sker det ofte at denne lille anekdote, som jeg her vil beskrive, kommer til syne for mit indre blik. Anekdoten er sandfærdig, den er fra mit liv.
Jeg er en ung kvinde i tyverne, lige hjemvendt fra endt uddannelse på Glasgow School of Art. Jeg er urolig ved at være i Danmark igen, set i bakspejlet kan jeg tydeligt se min usikkerhed som nyudsprungen kunstner. Jeg føler mig alene i Århus, jeg har ikke noget etableret dansk kunst-sprog til at formulere mine kunstneriske drømme og skabe kontakt til ligesindede. Jeg er stum og nærmest ulykkelig. Jeg bruger oceaner af tid på, at støve gaderne rene uden et reelt mål. Jeg håber på, at urolighederne i min krop vil vige til fordel for en afklarethed, et havblik.
At jeg skulle have en pistol for panden, inden jeg kunne komme tættere på et havblik, var jeg ulykkelig uvidende om på daværende tidspunkt. Jeg troede, at ro var noget man skulle vendte på, så jeg ventede så godt jeg kunne. På en af mine vente-på-havblik-ture i Århus, bestemte jeg mig impulsivt for at besøge min mormor.

Min mm har jeg et så umuligt forhold til, at jeg overhovedet ikke vil gå i gang med at beskrive det her. Jeg vil heller ikke kalde hende mormor, det er alt for bedstemor-nuttetagtig, jeg vil i stedet for kalde hende noget så objektivet og upersonligt som mm.
Mm bor i et stort hus i et gammelt og meget fornemt villakvarter i Århus. Fine hvide patriciervillaer og andre smukke boliger ligger på villavejene hjem til mm. Det er tidligt efterår, luften er kold, tør og afventende. Løvet i de romantisk anlagte haver, der omkranser de store villaer er xxxx. Farverne er den lige mellem grønt sommerløv og gyldenrødt efterårsløv. Grønt med en afventende rød eller gul på indersiden.

Mit besøg er foranlediget af mangel på andre gøremål. Jeg har ingen reel interesse i at besøge mm, måske lige med undtagelse af den masochistiske fryd jeg kunne føle, ved at mærke den afgrund af distance og ufølsomhed der altid har omgæret vores forhold.
Jeg slentrer ligegyldigt hen ad forhavens flisegang. Den fører op til hoveddøren og videre langs siden af huset, om til den parklignene have, som man kan høre bruse. På denne side af huset ligger den funktionelle kældertrappe af cement. Den er ligesom gemt ind under trappen der fører op til hoveddøren. Denne side af villaen ligger dunkelt og skyggefuldt hen. Uden helt at vide hvorfor fortsætter jeg forbi trappen op til hoveddøren og videre hen langs det skyggefulde hus. Der er en lille betonkant langs siden af trappen der fører ned til kælderen. Den er måske 20 - 30 cm høj. Jeg træder op på kanten og kan uden besvær smugkigge lige ind i mm’s køkken. Der er to vinduer i køkkenet, et mod haven og så det som jeg benytter på siden af huset.

Lige som om jeg ventede det – jeg var i hvertfald ikke overrasket – selvom at mm aldrig har stået for kokkerering, lige med undtagelse af den italiensksalat, som hun lavede af blege ærter, gulerødder og asparges fra små glas og mayonnaise i små poser, stod hun nu ved køkkenbordet. Hun stod med siden til mit smugkig og front mod havevinduet som køkkenbordet løb under. Min mm med frisørhår, små guldlæsebriller, blomstret kjole og øreklips. Mellem mm og vinduet til haven svajer og durver et dusin eller flere langstilkede roser. Mit blik holdes fast af de smukke blomsterkroner. Roserne er på en gang hvide-creme-pudder-fløde-sand-gule med kraftige kronblade. De danser op og ned mellem mm og vinduet. Langsomt følger mine øjne rosernes stærke lige stilke, de er det mørkeste grøn med robuste blade og kviste. En meget stor fasetsleben krystalvase står under roserne, vandet glimter i glasset. Mm’s hænder er kun optaget af roserne, af at arrangere de smukke roser i den smukke vase i det smukke dyre hus i det smukke dyre villakvarter i Århus, i en by der vel også er smuk. Jeg står på cementkanten og ser det hele. Mm arrangerer en ny buket i sit fine køkken som så mange gange før. Mm har altid villet have et fint hjem og det har hun fået. Mine øjne ser hvad de har set så mange gange før. Pludselig som om paraderummet bliver trukket til side, kan jeg se at mm’s hænder, negle, rosenstænglerne og vasens kant er klisteret ind i afføring; brunt, fugtigt, slimet bæ. Afføringen er sølet ud over hele det fine arrangement. Mm ser ikke ud som om hun har bemærket noget.